Den franske Bulldog

Den første race klub for fransk bulldog blev dannet i Paris i 1880. Den første stambogsføring af racen fandt sted i 1885, og den første standard blev fastlagt i 1898, da den franske Kennel Klub godkendte racen. Men racens oprindelse må jo gå meget længere tilbage end det. Og det er der mange forskellige teorier om.

Ved udgravninger har forskere fundet skeletter, mumier og keramikfigurer, der viser, at der i det gamle Peru, har eksisteret en hund, Chincha Bulldoggen, men mange lighedspunkter med vor tids franske bulldog.


Chincha bulldogen
Efter Amerikas opdagelse tog spaniolerne Chincha Bulldoggen med tilbage til deres hjem land, hvor der blev avlet videre på dem. Afkom herfra kan meget vel være havnet i Paris senere. Spørgsmålet om disse hunde også har indgået i det avlsmateriale, der danner grundlag for nutidens franske bulldog, vides ikke med sikkerhed.

Avlsmateriale, der stammer fra England, er man lidt mere sikker på. I midten af af det 19. århundrede udvandrede mange arbejdere fra den engelske kniplingsindustri i Nottingham, til Frankrig, og slog sig ned omkring Calais og Paris. Med sig havde de små bulldogger med tulipanører. Disse miniature bulldogger menes at nedstamme fra den engelske bulldog. Ved systematisk avl på de mindste engelske bulldogger, var der blevet fremavlet en meget mindre bulldog, som på grund af størrelsen, fungerede bedre som selskabshund.
Disse små bulldogger med tulipanører blev meget hurtigt populære i Frankrig og især i Paris.
Opdrætterne var ikke så nøjagtige i deres målsætning. Ukontrollerede krydsninger med små terrier typer, og mops fandt sted. Men man sørgede dog for hele tiden at fastholde og bevare den muskuløse krop, og det karakteristiske hoved. På dette tidspunkt, tog man sig ikke så meget af ørestillingen, men der begyndte at dukke bulldogger op med opretstående ører. Efter nogen tid, blev denne type med disse flagermuse-ører utrolig populære.

Den franske gundstamme
Det var denne variant med opretstående ører, der blev grundstammen til vor tids franske bulldog, som i 1898 blev beskrevet i den første standard og hermed anerkendt som en race. En standard, der er blevet revideret i takt med racens udvikling i gennem årene. Den nuværende version af racen er fra 1994, hvor farven fawn igen blev godkendt på lige fod med farverne brindle og broget.

Fra at være en hunderace man kun så hos arbejderklassen, og hos slagterne i hallerne i Paris, blev den franske bulldog højt respekteret, og et kæmpe hit højere oppe i de sociale lag.

Degas og Lautrec

Demimonderne lod sig ofte se med en Fransk Bulldog på skødet. Kunstnere som Degas og Toulouse Lautrec har ofte afbilledet den franske bulldog, og forfatterinden Colettes uundværlige følgesvend var en fransk bulldog ved navn Toydog.

Opad på den sociale ranstie
Hermed var vejen banet for den Franske Bulldogs indtog udenfor, og opad den sociale rangstige. Kongehuse, også det danske, vides at have haft Fransk Bulldog på slottet. I 1902 blev en fransk bulldog solgt til Amerika for en stor sum penge. Og allerede inden da, var der importeret franske bulldogger til England. Her dannes den første franske bulldog klub udenfor Frankrig i 1902.


I 2002 kunne man afholde 100 års jubilæum i England. Det menes, at den første Franske Bulldog blev indført i Danmark i 1905 eller 1906. Den Danske Bulldog Klub for Engelsk og Fransk Bulldog blev grundlagt i 1908, og klubben fejrede i 2008sit 100 års jubilæum med en jubilæumsudstilling og derefter en stor gallamiddag, med mange deltagere fra både indland og udlandet.

Opdræt af Fransk Bulldog i Danmark har gennem årene, haft både op og nedture. Efter den anden verdens krig, gik det støt og roligt nedad, for såvel opdræt som for kvaliteten af racen. Det ændrede sig i 60´erne, da en gruppe meget seriøse opdrættere kom på banen. Den danske bestand af Franske Bulldogger blev forstærket med import fra Sverige og ikke mindst fra England. Engelske opdrættere havde med meget held indarbejdet de bedste Tyske blodlinier hentet i England, i deres avlsmateriale. Blodlinier der i stort omfang var gået tabt i Tyskland. Nogle virkelig gode avlshunde blev importeret, og kom i stort omfang til at sætte deres præg på det danske opdræt.

I dag er den Franske Bulldog en meget populær hunderace i Danmark, og kvaliteten er ekstrem høj, hvilket skyldtes en stor skare af seriøse opdrættere i landet. Racen avles kun som eksteriør (udstillingshund), og som selskabshund og familiehund. Den er lille, men meget robust, godmodig, med et dejligt temperament. Den er meget ideel som familie hund, da den er meget børnevenlig.

Standard for Fransk Bulldog